Dette er en digital strikkeopskrift i PDF-format, som bliver sendt som et link i din ordrebekræftelse lige efter købet til din e-mail.
Barbara Sweater strikkes sidelæns fra ærme til ærme. Først strikkes det ene ærme rundt nedefra og op. Herefter deles arbejdet, så forstykke og ryg strikkes frem og tilbage med en åbning til halsen. Forstykke og ryg samles igen, hvorefter det andet ærme strikkes rundt oppefra og ned. Til sidst strikkes en dobbeltrib langs sweaterens nederste kant.
Sværhedsgrad
Nem
Størrelser XS (S) M (L) XL (2XL)
Mål Vingefang (fra håndled til håndled): 156 (156) 156 (157) 161 (161) cm
Længde (midt bag): 54 (55) 55 (57) 58 (58) cm
Passer til brystmål: 80–84 (84–88) 88–92 (92–96) 96–104 (104–112) cm
Passer til taljemål: 64–68 (68–72) 72–76 (76–80) 80–84 (84–90) cm
Pinde Rundp 2,5 mm (60 cm)
Rundp 5 mm (80 cm)
Evt. strømpepinde i samme størrelse, hvis du ikke ønsker at strikke med magic loop
Strikkefasthed 17 m og 25 p på p 5 mm i glatstrik = 10 x 10 cm.
Vask strikkeprøven og lad den tørre, inden der måles
Garn Semilla Melange x Spektakelstrik fra BC Garn
100 % uld (175 m / 50 g)
Farve Mist: 250 (250) 300 (300) 300 (350) g