Kollektion: Strik til efteråret
33
Produkter
Strikkeopskrifter til efteråret
Efteråret er på vej. Derfor har vi hos Spektakelstrik samlet en håndfuld strikkeopskrifter, som du kan strikke til efterårets kølige måneder.
Tag et kig her på siden og bliv inspireret til hvad du kan strikke i løbet af efteråret. Du kan finde et hav af forskellige strikkeopskrifter, du kan strikke til dig selv eller til en, du har kær.
Endelig vejr til hjemmestrikkede trøjer
Vi er nok mange strikkere, der kan genkende glæden ved efteråret. For efteråret er lig med lune striktrøjer og en masse strikketid i ly for efterårets til tider våde vejr. Sæt dig til rette i sofaen med en god kop kaffe eller kakao og lad strikkepindene arbejde. Du kan f.eks. strikke Hilda Structure Sweater. En sjov sweater i strukturstrik, der nærmest strikker sig selv. Hvis du er nybegynder inden for strik eller måske har behov for at strikke glatstrik i sofaen, mens du ser en serie, kan du vælge at strikke Debutanten Jacket. En strikket cardigan i glatstrik, der er lige til at gå til. Vil du forberede dig på de helt kolde dage til vinter, kan du allerede nu gå i gang med at strikke tørklæder og strikkede huer. Du kan f.eks. vælge at strikke Nellie scarf eller Fat Fur Hat. Når det kommer til dine muligheder med strikkeopskrifter til efteråret, er det kun fantasien, der sætter grænser.
Gå på opdagelse i Spektakelstriks univers og find din næste strikkeopskrift
Spektakelstriks strikkeunivers er fyldt med strikkeopskrifter til både kvinder, mænd og børn. Hvad end du er nybegynder eller erfaren strikker, kan du finde opskrifter, der passer til dit niveau. Alle strikkeopskrifter er skrevet med omhu i et letforståeligt sprog, for på bedst mulig vis at hjælpe dig godt på vej mod dit nye hjemmestrik. God strikkelyst!